Se din forskning anvendt i virkeligheden

Vil du være med til at skabe impact og definere fremtidens teknologiske løsninger i samarbejde med de mest innovative virksomheder? Så har du mulighed for at blive en del af DTU Industrial Partnerships’ virksomhedssamarbejder.

Få støtte til at skabe den impact du drømmer om

Som forsker kan det være svært at finde tiden og ressourcerne til at facilitere gode samarbejder med industrien. Derfor har vi skabt DTU Industrial Partnerships, som er limen mellem dine forskningsinteresser og virksomhedernes ønsker.

I samarbejde med DTU’s institutter, etablerer vi partnerskaber med udvalgte virksomheder, hvor du som forsker kan deltage. DTU Industrial Partnerships skal ses som supplement til de gode samarbejder, der allerede foregår med industrien. Det er en ramme for større, strategiske samarbejder på tværs af institutter og fagligheder.

Vi skaber rammerne for det gode samarbejde, så du får frigjort tid til at skabe de bedste forskningsresultater. Vi tager os af det praktiske og administrative, at brande din forskning og giver dig et større netværk inden for industrien samt mulighed for at deltage i tværfaglige projekter og få din forskning endnu bredere ud.

Vi tilbyder to pakker for virksomheds- og forskningssamarbejde og du kan finde kontaktinformation under hver samarbejdspakke.